Den første kendte ejendom Varpelevgård var en statelig hovedgård opført af brændte røde sten (munkesten) i 2 etager og med tegltag (bæverhaletype d.v.s. de på oversiden lignede en bæverhale). Selve hovedhuset havde en længde på 38 m og bredde på 7 m. Staldbygninger m.v. lå på nabomatriklen mod nord. Gårdens markareal, der ved udskiftningen omkring år 1800 udgjorde ca. 43 tdr. l. (21 Ha) lå syd for landsbyen.

Gårdens bygmester ridderen Jon Jonsen Rani havde bl.a. 2 sønner med navnene: Rane og Niels. Begge var i en periode kongens betroede mænd og riddere. Rane Jonsen f.1255 blev i 1286 anklaget for meddelagtighed i mordet på kong Erik Glipping i Finderup Lade. Han blev sammen med de øvrige tiltalte bl.a. marsk Stig Andersen (Marsk Stig), Niels Hallandsfar. Aage Krakke og Peder Porse i 1287 ved et retsmøde på Nyborg Slot dømt til halshugning/ hjul og stejle samt fredløs. De dømte flygtede til Norge. Marsk Stig bosatte sig dog et par år senere på øen Hjelm i Århusbugten, hvor han tilbragte sine sidste få år med sørøveri.

Rane Jonsen indfandt sig i Roskilde i 1294, hvor han straks blev arresteret og halshugget. Både Rane Jonsen og Stig Andersen kan gennem deres slægtstavle føres tilbage til Skjalm Hvide-slægten og kongerækken (Knud d. Hellige).

I 1367 blev Varpelev angrebet og nedbrændt af abodritterfyrsten Albrecht af Mecklenburg. Også hovedgården blev brændt og plyndret. Den blev ikke genopbygget, men senere blev bygget en 3-længet fæstegård på matriklen. Gården var nu en fæstegård indtil 1899, hvor denne blev udstykket i 4 matrikler bestående af en helgård på 15 Ha samt 3 husmandsbrug på ca. 2 Ha. Det ene fæstehusmandsbrug fortsatte dog som en del af ejendommen Varpelev Bygade 9 indtil 1920’erne, hvor jorden blev udstykket til parcelhusgrunde.

I 1902 blev ejendommen købt af Hans Niels Peder Dahl og hustru Karen Marie, som begge boede her indtil deres død. Ejendommen blev herefter arvet af en af deres 12 børn nemlig sønnen Axel, som blev den sidste beboer. Axel Dahl, der var ugift og uden børn, døde i 1985, hvorfor ejendommen blev arvet af hans efterlevende søskende, der imidlertid ikke havde interesse i at bo i denne.

Vallø Kommune købte nu ejendommen af arvingerne formentlig med det formål at udstykke matriklen i 3 parceller samt indrette en P-plads for kirkegængere. Imidlertid havde Køge Museum foretaget udgravninger på matriklen, som godtgjorde de historiske oplysninger anført ovenfor. Museet samt borgerforeningen indgav protester til kommunen, som herefter besluttede at bevare ejendommen.

I dag modtages skolehold, hvor de udfører opgaver med relation til husmandens arbejde medio 1900-tallet. Endvidere holdes diverse events bl.a. musikalske arrangementer, rundvisninger og besøg af kirkegængere.